Om Free Gaza
Free Gaza Danmark er et uafhængig dansk initiativ om at bryde blokaden af Gaza-striben i juni 2011. Med en dansk båddelegation vil vi gøre det internationale samfund og Gaza-stribens indbyggere opmærksomme på, at vi ikke vil se passivt til, mens 1,6 millioner mennesker kollektivt afstraffes. FN erklærede i september 2009 blokaden for ulovlig grundet den nuværende humanitære katastrofe. Vi sejler sammen med en flåde af andre nationale bådinitiativer som del af den anden Frihedsflotille.
Læs vores mål og værdigrundlag her.
Vores mål er at få sat fokus på den israelske stats gentagne brud på international ret og udfordre den ulovlige blokade af Gaza-striben.
Free Gaza Danmark er et uafhængigt dansk initiativ udelukkende baseret på frivillige kræfter. Vi har forskellig baggrund, køn og alder, og mange af os har før lavet ikke-voldeligt frivilligt arbejde på Vestbredden og i Gaza.
Se listen over støttepersoner her.
Vores initiativ er inspireret af deres fem succesfulde sejladser i 2008, men vi er et fuldstændigt uafhængigt initiativ.
Free Gaza Movement deltager som rådgivere for den anden Frihedsflotille, men sender ikke selv en båd.
Resultatet af de forrige sejladser har været at der blev lagt pres på Israel om at leve op til sit ansvar som besættelsesmagt. Vi må forsat presse den israelske besættelsmagt til at lade varer passere frit til Gaza-striben og mulighed for palæstinensere til at forlade og vende tilbage til Gaza-striben og Vestbredden.
Vi er i kontakt med civilsamfundet i Gaza-striben, og søger deres råd og anvisninger løbende gennem forberedelsen og sejladsen med den anden Frihedsflotille. Se liste over hvilke organisationer, der har inviteret flotillen
her.
Nej. Vi respekterer den demokratisk valgte regering, men vi er partipolitisk uafhængige og vores mission handler om Gaza-stribens indbyggere, ikke om regional politik.
Om båden Tahrir
Vi har valgt at døbe båden Tahrir (arabisk for 'frigørelse') for at sende det budskab, at de demokratiske opstande i Mellemøsten som vi har set det på Tahrir-pladserne i Kairo og Sana'a, bør brede sig til hele Mellemøsten.
Tahrir er en 25 meter lang båd med plads til godt 45 passagerer og et mandskab på fem personer. Båden er købt i samrabejde mellem fire lande; Australien, Belgien, Canada og Danmark.
De danske passagere på Tahrir består af to fagforeningsfolk fra 3F; Annette og John Ekebjærg-Jakobsen, en tidligere borgmester i København; Gunna Starck, en journalist fra nyhedsportalen Modkraft; Charlotte Lund samt Jon Palm Jespersen, der er uddannet matros og medlem af Sømændenes Forbund. Lasten på Tahrir er af symbolsk mængde da det er et passagerskib, men indeholder en del af de fornødenheder der er størst behov for i Gaza.
Se de danske passagerer
her.
Vi har plads til 45 passagerer eksklusivt mandskab og kaptajn. Den danske delegation er på fire personer plus en journalist, og antallet er bestemt udfra andelen af økonomisk formåen som hvert enkelt nationalt initiativ har kunnet rejse.
Se den danske delegation
her.
Vi har forsøgt at sammensætte en delegation på Tahrir med en ligelig kønsfordeling og repræsentanter af de mange etniske og sociale grupper der findes i Australien, Belgien, Canada og Danmark. Grundet den danske delegations forholdsvis lille størrelse har vi været nødsaget til at sigte mod relevante profiler og mediefolk. Samtlige passagerer deltager på frivilligt basis og står selv for at betale transport til og fra afgangshavnen.
Det er en betydelig risiko for at det kommer til at ske på trods af at det er stik imod internationale og maritime lovgivninger. Under alle omstændigheder sejler vi for at bryde blokaden og Israels trusler om vold og angreb i international farvand stopper os ikke - den menneskeskabte humanitære katastrofe i Gaza-striben er for presserende. Konfiskeres vores båd har den canadiske regering ansvar for at presse Israel til at udlevere fartøjet da vi sejler under canadisk flag.
Lasten består af medicin. Vi arbejder tæt sammen med NGO'er og hospitaler i Gaza-striben for at kunne afklare behov og opnå størst mulig effekt af den medbragte last.
Nej. Vores flotille er åben for at FN, International Røde Kors eller hvilken som helst anden international organisation, gennemser vores last. Ved alle forrige sejladser har vi ikke forladt havn uden at havnemyndigheder først har godkendt vores last.
Om sejladsen
Det stopper os ikke. Den vold vi mødtes med i maj 2010 da den israelske hær angreb den første Frihedsflotille og dræbte ni af vores kollegaer, otte tyrkere og en amerikaner, er ikke kvalitativ anderledes fra hvad palæstinensere udsættes for dagligt på Vestbredden og i Gaza-striben. Vores mål er at fjerne blokaden af Gaza-striben, og den israelske regering ved, at et voldeligt forsøg på at stoppe Frihedsflotillen kun vil stille dem i dårlige lys overfor det internationale samfund. Vi presser på for, at den danske regering vil bruge sine bilaterale samtaler med Israel til at sikre, at de ikke igen dræber civile i internationalt farvand og, at blokaden, som er erklæret for ulovlig af FN, ophæves.
Nej. Som FN har fastslået er blokaden ulovlig og den israelske besættelse har gentagne gange vist at de ikke lever op til deres ansvar som besættende magt. Vi har ret til at sejle direkte fra internationalt til palæstinensisk farvand. Vores last er blevet gennemset af myndigheder i afgangshavnene og kapres vores både til havs sker det imod vores vilje.
I vores arbejde har vi lagt alle kortene på bordet og Israel har intet mandat til at stoppe os. Vi håber at den danske befolkning og den danske regering vil støtte os og lægge pres på den israelske stat til at leve op Genevekonventionerne, international lov og maritim lov.
Havne i Middelhavet. Hovedsageligt Grækenland.
Nej. Alle Frihedsflotillens både inklusivt den tyrkiske båd Mavi Marmara, hvor de ni civilie passagerer blev dræbt, var i internationalt farvand.
Som besættende magt er Israel i følge den fjerde Geneve-konvention påkrævet at sikre uforhindret adgang for nødhjælp til den besatte befolkning. Kapringen af de seks både i den første Frihedsflotille som udelukkende medbragte nødhjælp og civile passagerer var ulovlig. At forhindre nødhjælp i at komme ind har ingen tilknytning til den israelske stats gentagne udtalelser om Hamas-regeringens påståede trussel for Israel. FNs Sikkerrådsresolation 1860 fra januar 2009 kræver, at blokaden af Gaza-striben løftes for at tillade humanitær hjælp og bekræfter at Israels blokade af Gaza er ulovlig.
Læs FN's rapport, der dømmer angrebet ulovligt her.
Situationen i Gaza
Visse fornødenheder kommer igennem til Gaza-striben, men langt fra nok. Materialer til genopbygning, mad og hospitalsudstyr er stadigvæk forbudt. Den maritime blokade er uændret. Kun 2-3 kilometer af det palæstinensiske farvand er tilgængeligt for palæstinenserne, der er ingen adgang til Vestbredden fra Gaza og Rafah-overgangen er stadigvæk lukket for langt de fleste af Gaza-stribens indbyggere og lastbiler.
Læs mere om status på Rafah-checkpointet
her.
Der er to forhold som gør sig gældende i forhold til Rafah. Rafah som grænseovergang har ikke den infrastrukturelle kapacitet til at kompensere for den israelseke blokade og erstatte behovet for at opretholde en bæredygtig økonomi og behovet for import og eksport i Gaza. Derudover er Gaza under israelsk besættelse og blokaden som implementeres har betydning for landgrænser, luftrum og adgang til havet.
Free Gaza vil fortsætte sine forsøg på at bryde blokaden så længe indbyggerne i Gaza ikke kan leve et normalt liv. Frihedsflotillen og Free Gaza Danmark vil åbne søruten og muligheden for at Gaza-striben kan genopbygge deres samfund, eksportere varer og få en reel økonomi. Gazas havn er den eneste havn i Middelhavet som er lukket af og Gaza-stribens indbyggere den eneste befolkning uden adgang til deres eget farvand. Den eneste løsning er et værdigt liv for Gaza-stribens indbyggere hvor de har muligheden for fri bevægelse og økonomisk aktivitet.
Læs mere om adgang gennem Rafah
her.
Som den besættende magt har Israel ifølge international lov et ansvar overfor det besatte folk. Som den fjerde Geneve-konvention stipulerer har den besættende magt et generelt ansvar for at beskytte det besatte folk, og herunder at give dem den nødvendige adgang til mad og medicin. Israels besættelse af Gaza-striben og blokade af landovergange og farvand strider imod Geneve-konventionerne fordi Gaza-stribens indbyggere er indespærret under en humanitær katastrofe. 4 ud af 5 indbyggere er afhængige af at modtage nødhjælp udefra, arbejdsløsheden er
rekordhøj, da Gaza-striben ikke har mulighed for at eksportere varer. 40.000 ansatte i fiskeindustrien er gjort arbejdsløse da de ingen adgang har til eget farvande. Siden de israelske bombardementet der dræbte 1400 palæstinensere i 2009 er Gaza-striben kun blevet delvist genopbygget grundet forbuddet mod import af byggematerialer. Den kollektive afstraffelse af 1,6 million civile er en overtrædelse af den fjerde Geneve-konventions Artikel 33.
Israels påstand om at besættelsen endte da de fjernede soldater og 9000 bosætter fra Gaza-striben i 2005 er et forsøg på at undsige sig ansvar for de 1,6 millioner indbyggere. Israel har fortsat fuld kontrol af luftrum, farvand, adgang til Vestbredden og trods lempelsen af Rafah-overgangen til Egypten, kontrollerer Israel stadigvæk, hvilke varer der kan importeres, eksporteres, hvem der må forlade og hvem der må vende hjem til Gaza. Med fortsatte bombetogter og landinvasioner, kvalificerer Israel sig til den "effective control" som ifølge international lov gør Israel til en fremmed besættende magt.
Nej, den går ikke. Modsat hvad den israelske regering har gjort, så er maritime blokader begrænsede til havne og kystområder der er kontrolleret af en fjendelig stat. Herfor er Israels forsøg på at udøve blokaden i internationalt farvand ulovligt. Israel mener at de har ret til at følge og konfrontere fartøjer som er på vej til at bryde blokaden baseret på den såkaldte 'doctrine of continious voyage', men argumentet er svagt i følge international lov og tvivlsomme doktriner kan ikke bruges til at retfærdiggøre angreb på en flotille med humanitær nødhjælp som foresagede otte dræbte tyrkere, én amerikaner og over 50 sårede civile.
Læs FN's rapport om angrebet på sidste års flotille
her.
Blokaden er tydeligvis ulovig ifølge FN og 'United Nations Convention on the Law of the Sea' (UNCLOS), hvilken Israel ikke har ratificeret, og ligeledes SRM som Israel har benyttet som argument. I følge San Remo Manualen skal indførslen af en blokade imødekomme en række krav blandt andet et krav om proportionalitet. “If it has the sole purpose of starving the civilian population or denying it other objects essential for its survival; or the damage to the civilian population is, or may be expected to be, excessive in relation to the concrete and direct military advantage anticipated from the blockade, it is illegal.” (
punkt 102)
FN henviser blandt andet til San Remo Manualen i sin rapport, der dømmer angrebene på sidste år flotille ulovlige. Læs rapporten
her.
Finansiering af initiativet
Det koster omkring 250.000 DKK at få den danske delegation afsted og selvom vi ikke har indsamlet pengene endnu skal vi nok nå det. Beløbene kommer mest fra enkelte individers donationer. Udover selve båden og benzin til turen og lasten har vi også udgifter til forsikring, registering, havneafgifter, flagsætning og vores professionelle kaptajn og mandskab.
Free Gaza Danmark er en non-profit organisation baseret på frivilligt arbejde. Alle beløb indsamlet i Danmark går direkte til bådkøb, lasten, kampagnen og udgifter forbundet med den danske delegation. Alle de danske passagerer betaler selv deres rejseudgifter og et tilskud til benzin til båden.
Et overskydende beløb indsamlet efter sejladsen vil gå til at dække et stort underskud og hvis penge skulle være til overs vil de gå til initiativer med samme formål eller til arbejde, der opfylder vores syv punkter i værdigrundlaget. Læs vores
mål og værdigrundlag og se hvem vi er.