Om os

Free Gaza Danmark er et uafhængig dansk initiativ, der arbejder for at bryde blokaden af Gaza-striben og skabe opmærksomhed om Israels ulovlige blokade og besættelse af Vestbredden og Gaza. Vi har givet vores båd navnet Tahrir (arabisk for frigørelse) for at sende det budskab, at forårets demokratiske opstande i Mellemøsten, som vi så dem fra Tunesien i vest over Tahrir-pladsen i Kairo til Sana’a og Bahrain i øst, bør brede sig til hele regionen. Med en dansk båddelegation gør vi det internationale samfund og Gaza-stribens indbyggere opmærksomme på, at vi ikke vil se stille til, mens 1,6 millioner mennesker kollektivt afstraffes. FN erklærede i september 2009 blokaden for ulovlig grundet den nuværende humanitære katastrofe. Vi sejler sammen med en flåde af andre nationale bådinitiativer som del af den anden Frihedsflotille.

***

Forhenværende general-kommissær for UNRWA (1996-2005) Peter Hansen udtaler om Free Gaza og vores arbejde:

Vi kan ikke længere se passivt til mens 1,5 millioner mennesker i Gaza-striben er spærret inde i et menneskeskabt humanitært katastrofeområde. Det internationale samfund har spillet fallit ved at lade som om den nuværende tilgang til fredsforhandlingsløsninger er alvorligt mente. Det er på tide en bredere opinion mobiliseres mod den brutale og lovløse undertrykkelse af en værgeløs civilbefolkning der finder sted. Støtte til ikke-voldelige initiativer som Frihedsflotillens forsøg på at bryde blokaden af Gaza er et godt eksempel på hvordan det internationale civilsamfund kan lade Gazas befolkning vide at den ikke er glemt.

***

Vi kan kun klare det med jeres støtte, selv små beløb batter.

Støt os ved bankoverførsel via Merkur Bank Reg.nr.: 8401 Kontonummer: 1144510

***

Kontakt os på:

Email: kontakt (at) freegaza.dk

Følg os på Facebook her.

Kontakt os hvis du er interesseret i at få os ud og holde oplæg om initiativet.

***

 

Free Gaza Movement Danmark er en del af Freedom Flotilla